Nordens dag

1951 sept; Nordens dag fra Jyderup
I samarbejde med en række foreninger har foreningen "Norden"s lokalafdeling i Jyderup besluttet at fejre Nordens dag på lørdag ved en fest på hotel Skarridsø. Taler bliver politimester Vagn Bro, Køge 1

1951 sept.; Nordens dag - Skolerne og Nordens dag
Undervisningsministeriet har i et cirkulære til skolerne henstillet, at man giver "Nordens dag" på lørdag et festligt præg, f.eks. ved, at eleverne samles og synger nordiske sange og at der gøres rede for formålet med det nordiske samarbejde3

1951 oktober; Nordens dag i Jyderup
Festen i anledning af Nordens dag havde samlet god hundrede mennesker på hotel Skarridsø.
- ikke pt. medtaget talen fra Vagn Bro2

1952 juni; Nordisk aften på Jyderup Realskole
Tidligt i går morges ankom et hold realskoleelever fra Trondheim på besøg i Jyderup.
De hentedes i Holbæk af turistbil og blev ved ankomsten indkvarteret hos elever i Jyderup Realskoles 4 Mellem. De norske skolebørn ledes på turen af skolebestyrer Herje og frue samt ægteparrets datter, der er lærerinde. I går eftermiddag var nordmændene sammen med deres kammerater i Jyderup på travetur gennem Dønnerupskovene og til Bromølle kro, hvor alle blev hentet i turistbiler. I aftes var der nordisk aften i Realskolens gymnastiksal. Skolebestyrer Herje og skolebestyrer Vang Petersen talte. De nordiske sange blev sunget, og skolens kor og elever underholdt.
Ved 8-tiden i morges startede gæster og kvarterværter på en tur gennem Nordsjælland over Hundested-Rørvig, og i eftermiddag gennem Odsherred tilbage til Jyderup. I morgen rejser de norske gæster til København.
Jyderup børnenes genvisit i Trondheim begynder allerede på mandag. Der deltager i alt 32 elever fra 4 Mellem og skolebestyrer Vang Petersen, lærer Sommer Nielsen og fru Montan leder4 (Rejsen her ses omtalt kort i årsberetningen 1953)

Læs om rejsen 1952 Tronheim og Dover


Kilder:
Kilde 1: Holbæk Amts Venstreblad 25. sept. 1951, side 3; Nordens dag fra Jyderup
Kilde 2: Holbæk Amts Venstreblad 1. okt. 1951, side 4; Nordens dag i Jyderup
Kilde 3: Holbæk Amts Venstreblad 25. sept. 1951, side 3; Nordens dag (fra UVM)
Kilde 4: Holbæk Amts Venstreblad 27. juni 1952, side 4; Nordisk aften på Jyderup Realskole
Noter:


Sidst rettet 20. januar 2015
©Jyderup Realskole